Formålet med talenttræning i Herfølge boldklub er:
At identificerer særligt talentfulde spillere i årgangene U-11, U-12 og U-13
At udvikle de særligt talentfulde spillere ved træningssamlinger i Herfølge boldklub
At tiltrække særligt talentfulde spillere
At give individuel coaching til de særligt talentfulde spillere og herved motiverer til selvtræning
At medinddrage forældrene ikke mindst omkring hvile og kost
At udtage spillere til kortvarige træningsophold i udenlandske samarbejdsklubber
MålVi har følgende mål for vores talenttræning i Herfølge boldklub:
de spillere der har deltaget i talenttræningen vil lejlighedsvis kunne deltage i træning/kamp med højeste drenge niveau, året før de selv bliver drenge
enkelte spillere vil indgå på DBU´s talentcentre
Hvordan gør vi?
I det følgende beskrives hvilke handlinger vi vil foretage med udgangspunkt i de overskrifter der er beskrevet under formålet.
1. Identificering af spillere
Talenttræneren udsender medio april et skema til de respektive trænere med en tilhørende vejledning. Træneren skal herefter udfylde skemaet med følgende oplysninger om den enkelte spiller:
- navn og fødedato
- særlige kompetencer
- udviklingsområder
- hvorfor er det lige ham, der skal deltage
Der kan maksimalt tilmeldes 6 spillere fra U-13, 4 spillere fra U-12 og 4 spillere fra U-11 medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Til gengæld skal der ikke tilmeldes det maksimale antal spillere, hvis ikke træneren mener niveauet er til det.
Udover spillere fra Herfølge boldklub vil der kunne deltage særligt talentfulde spillere fra vores netværksklubber. Disse spillere skal tilgå talenttræningen i dialog mellem klubbens netværkskoordinator, talenttræneren samt eventuelt den træner, der har kontakten til den pgl. Spiller.
2. Udvikling/træning
Talenttræneren planlægger og gennemføre i størrelsesorden 16 træningspas fordelt med 8 træningspas i foråret april – maj – juni samt 8 træningspas i efteråret august – september – oktober. Træningen vil foregå om fredagen fra kl. 16.00 til kl. 17.30. Omklædning vil kunne foregå fra kl.
15.30 i omklædningsrum nr. 2. – nærmere plan vil tilgå de enkelte spillere medio april.
Træningen vil blive bygget op med følgende elementer:
- opvarmning hvor alle har bold
- tekniske øvelser hvor alle har bold
- opdeling/stationstræning tekniske øvelser
- presspil på små områder
- afleveringer og skud
- afslutning/evaluering
Den enkelte spiller vil få en samlet tilbagemelding på sin udvikling ultimo november.
3. individuel coaching
Vi finder det vigtigt, at tage udgangspunkt i den enkelte spiller og fokuserer på de udviklingsmuligheder der er til stede. Dette vil vi gøre på følgende måde:
- ved dialog med spilleren at afdække enkelte konkrete udviklingsmuligheder
- ved opfølgning at fastholde spillerens fokus
- ved sammen med spilleren at opstille mål og følge op på disse
- ved at lave en formaliseret samtale ved afslutningen af sæsonen
4. Inddragelse af forældre
Det er utroligt vigtigt, at der er opbakning til spillerens interesse for fodbold og at de pårørende er klar over, hvad det er for et projekt deres barn er en del af.
Dette vil vi tilgodese på følgende måde:
- der afholdes forældremøde medio april
- der informeres omkring hvile og kost – pjece udleveres
- der vil blive informeret om hjemmesiden og hvilke oplysninger der kan findes der
5. Træningsophold i udenlandsk klub
Enkelte af spillerne i U-13 talenttruppen vil efter særlig aftale, kunne blive tilbudt træningsophold i en udenlandsk samarbejdsklub.