Herfølge Boldklub og Hastrupskolen har etableret et visionært samarbejde, der sikrer talentfulde fodboldspillere gode muligheder for at kombinere skolegang og træning.
Mandag den 11. august havde Hastrupskolen første skoledag i den nye Idrætsklasse, hvor skole og idræt går hånd i hånd.
Eleverne har mulighed for morgentræning fra kl. 8.00-10.00 ugens første fire dage, da skoledagen først starter kl.10.00. Fodboldspillerne fra Herfølge vil udover den almindelige træning og turneringskampe træne tre morgenpas, hvor teknik, koordination, spilforståelse, styrketræning og hurtighed skal være med til at højne spillernes niveau endnu mere.
Der er stadig åbent for tilmelding til den nuværende 7. klasse, og fra næste skoleår vil der starte en ny 7. klasse op, som allerede nu er åben for indskrivning.
Kontakt til: Herfølge Boldklub's U/12-U/15 Talentkoordinator: Steen Knudsen 4042 4559 steenknudsen@webspeed.dk
Eller yderligere information kan findes på Hastrupskolens hjemmeside eller ved at kontakte skoleleder Thomas Kielgast på telefon 5667 2970.
Læs også Idrætsklasse på Hastrupskolen